søndag den 14. marts 2010

lørdag d. 13.03


Morgenmad kl 7.00 efterfulgt med hyggesnak med fødselaren - Heidi har fødselsdag idag. Efter morgenmaden, holdt vi møde, for at få informationer angående dagens program. Studiegrupperne skulle på besøg på: politistationen, hos en bager, på et vand/ energi forsyningsværk, grisefarm og til løsarbejdere på stranden, som samler sten til betonfremstilling. Vi skulle finde frem til deres leve og arbejdsforhold. Efter undersøgelsen, fik vi pause til kl. 13. Vi spiste frokost og derefter fik vi tid til at skrive i vores dagbøger og til at svømme ( det er bare noget, man ikke bliver træt af ).
Klokken 16 spillede vi revanche fodboldkamp mod de lokale. De lokale mente, at sidste gang snød vi for mange på holdet (selvom de selv valgte dem mod os). Kampen idag viste sig at blive meget hård. De lokale havde fundet ekstra 5 spiller- de 5 bedste på øen. Der blev spillet 2 x 30 min og de vandt desværre med 4-1.
Ale kæmpede godt og kunne gå fra kampen med smil på læben. Derefter gik vi endnu en gang løst på stranden og fik en velfortjent dukkert. Vi spiste klokken 7 - ris / spagetti med kylling sauce. Klokken 20 kom 3 lokale trommespiller, som lærte os hvordan man spiller på bongo trommer. Det var sjovt. Heidi blev fejret med kager fra den lokale bager. Vi gik i seng klokken 23.

Dennis