
Efter endnu en nat, med tiltrængt søvn er vi samlet på restauranten Key West. Det er et super spisested, hvor vi virkelig prøver at smage på den amerikanske morgenmad. – Og vi må sige den er frisk og så rigelig. Frugt, pølser, æggekage, toast, vafler og amerikanske pandekager. Det i sig selv har været en oplevelse.
Dagen i dag bruger vi til at nyde byen på egen hånd i vores grupper. Men først skulle orienteringsløb-præmien lige offentliggøres. Det var en 2 timers tur i limousine gennem N.Y. . Det var 2 grupper som vandt. Vimalo, Nicole og Simone var den ene. David, Nikolaj og Patrik var den anden. Vi var bare grønne af misundelse da de kørte af sted. Og de havde et par sjove timer, med en masse sightseeing.
Med hensyn til os andre, så tog vi på forskellige ture rundt på Manhattan og Brooklyn. Der blev shoppet og hygget en del.
Efter endt aftensmad begav vi os på vej til JFK lufthavnen, hvor jeg nu skriver fra. De fleste er krøbet i deres soveposer og blunder eller sover . Vi har fået lov til at ligge lige ved bagage check-in. Jeg vil nu også prøve at sove lidt, og glæde mig til at møde mellem 30-35 graders varme i morgen.
Kirsten